Oplev Færøerne i sommerdragt - med dansktalende guide

Færøerne - Øen Streymoy, Tórshavn

  • Verdens mindste hovedstad, Tórshavn
  • Dansktalende guide på udflugterne
  • Oplev fugleparadiset Mykines
  • Oplev Nordøerne, Sandoy og sejlads med skonnerten Nordlysid

Nyd 8 sommerdage på Færøerne med skønne naturoplevelser, vandreture og sejlads med skonnert.

Vi har sammensat en rejse med dansktalende rejseleder, hvor fly, hotel og 4 udflugter er inkluderet. Herudover er der rig mulighed for flere oplevelser – hvis I ønsker det.

I besøger Nordøerne, hvor I udforsker vikingeudgravningerne i Leirvik, ser en fabrik med de lækreste uldvarer, oplever fugleparadiset Mykines, den helt spektakulære ø, Sandoy, Kirkjubøur og nyder en sejlads med skonnerten Nordlysid.
Læs mere

Rejseoverblik

  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2018
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN

Færøerne

Øen Streymoy, Tórshavn

7 nætter / 8 dage

fra kr. 9.995

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Overnatningsmuligheder

Øen Streymoy - 7 nætter

Hotel Streym
Se kort

Hotel Streym

Beliggenhed: Færøerne, Øen Streymoy

Streym er et pænt og moderne hotel, hvor mange af værelserne har havudsigt. Alle har privat bad samt Wi-Fi og satellit-tv.

Der er morgenmadsrestaurant med behagelige sofagrupper, hvor du også kan drikke en gratis kaffe. I hotellets reception er personalet behjælpeligt med at anbefale restauranter og seværdigheder. Det er ligeledes muligt at bestille lufthavnstransport til og fra Vágar Lufthavn.

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 8
Tórshavn

Dag 1 - 8

Tórshavn

Dag 1 – Ankomst til Færøerne 
Fly fra København til Færøerne. Flyveturen tager godt 2 timer, og efter ankomst venter en shuttle-taxi på jer og sørger for transfer til jeres hotel i Torshavn.

Dag 2 - Nordøerne
Afgang omkring kl. 08.00 – I skal på heldagstur til Nordøerne. Fjeldene oppe nordpå er meget karakteristiske, de er høje og stejle - og I får mulighed for at tage flotte billeder undervejs fra diverse udsigtsposter, som I gør stop ved. Blandt andet stopper I og nyder udsigten til fire forskellige øer, nemlig Fugloy, Svínoy, Borðoy og Kunoy. I Klaksvik besøges den smukke kirke og en lokal uldvarefabrik med lækker færøsk design. I Leirvik lægges vejen forbi vikingeudgravningerne inden I er tilbage i Klaksvik omkring kl. 17. Frokost er inkluderet på dagens udflugt.

Dag 3 - Mykines
Afgang fra hotellet kl. 09.00 – i dag går turen til det østligste punkt på Færøerne – nemlig den helt unikke ø Mykines, der især er kendt for sit utroligt rige fugleliv. Fjeldene er også ganske specielle og I kommer på en vandretur til Holmen, I nok sent vil glemme.
Færøerne er også kendte for de mange søpapegøjer, og i dag har I virkelig chancen for at opleve den lille fugl med sit smukke, farverige næb. Samtidigt vil I opleve suler svæve majestætisk over havet, der omkranser den lille ø. Hold i øvrigt øje med sælerne, der holder til nedenfor fyrtårnet.
I kommer retur til hotellet omkring kl. 19.00.

Dag 4 - Sejlads med skonnerten Nordlysid
I dag går turen til havs med den tomastede skonnert Nordlysid. Afhængigt af vejret sejler I tæt på kysten af Nolsoy eller Hestur, der er to af de atten øer, som Færøerne består af.
Her kan I betragte de høje fjelde, der rejser sig fra havet og nyde det vilde fugleliv, de søde sæler og måske er I heldige at få øje på en hval.
Der er afgang fra havnen kl. 09.00 – og I kommer retur omkring kl. 12.00.

Dag 5 og 6 - Dagene på egen hånd
De næste dage står til jeres egen disposition. Vi foreslår en vandretur gennem Tórshavns gamle bydel "á Reyni" og selvfølgelig et besøg ud på Tinganes, hvor verdens ældste parlament ligger. Der er flere meget interessante museer i Tórshavn, og så kan en frokost i Nordens Hus bestemt anbefales. Nyd en dag i en af verdens mindste hovedstader med hyggelige caféer, gode restauranter og designforretninger.

Dag 7 - Sandoy
Afgang mod øen Sandoy kl. 09.00. Sandoy er nok den af øerne, der bedst har bevaret det traditionelle Færøerne. Naturen herovre er meget anderledes end resten af Færøerne. Turen dertil foregår med en lille færge. Tilbage fra Sandoy skal I opleve den gamle kulturelle højborg i Kirkjubøur, hvor I blandt andet kan se verdens ældste tømmerhus, Roykstovan, fra år 1050, og som i dag for 17. generation huser familien Patursson. I får også mulighed for at se ruinerne af Skt. Magnus katedralen fra 1300-tallet og Olav's kirken fra 1200-tallet.
Turen varer til kl. 18.00 – og frokost er inkluderet undervejs.

Dag 8 - Hjemrejse
Så er det blevet tid til at tage afsked med Færøerne – transfer med shuttle til lufthavnen og fly retur til København efter en uforglemmelig rejse til de smukke grønne øer.
Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.