Praktisk

Værd at vide på en rejse til Indonesien

Vi har samlet nogle af de ting, der er rigtigt gode at vide, før og under din rejse til Indonesien.

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Bali

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Indonesien er +7 timer. Ved dansk sommertid +6 timer.

    Vaccinationer
    Ved rejser på op til 4 uger anbefales det som et minimum at lade sig vaccinere mod difteri, stivkrampe (tetanus) og hepatitis A. Inden din rejse til Indonesien bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via linket herunder.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der er visumpligt ved indrejse i Indonesien. Du kan få turistvisum ved indrejse med 30 dages gyldighed ved fremvisning af gyldig returbillet. Passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Kontakt altid Indonesiens ambassade/konsulat, da reglerne for pas og visum kan ændre sig med kort varsel. 

    Du kan på udenrigsministeriets hjemmeside læse om de aktuelle visumregler for Indonesien.

    Skatter
    Der betales udrejseskat på 150.000 IDR pr. person. Indenrigsrejser 40.000 IDR pr. person.

  • Under din rejse på Bali

    Drikkepenge
    Det er almindeligt at give lidt ekstra eller runde beløbet op på restauranter og hoteller, men ellers har indoneserne et afslappet forhold til drikkepenge. På større hoteller og restauranter tillægges der serviceafgift og skat.

    Mad og drikke
    Bali byder på verdensklasse gourmet oplevelser. På den lokale ”warung” finder du den eksotiske duft i luften som indbyder til kuriøse smagsoplevelser, men husk på at chili-peberen er en vigtig ingrediens i indonesisk madkultur. Nyd den smukke solnedgang fra stranden i Jimbaran, hvor du med tæerne i sandet kan spise friskfanget fisk. Kuta, Sanur, Seminyak og Ubud findes der mange gourmet restauranter, som byder på smagsoplevelser fra flere verdensdele. Det er billigt at gå ud og spise og drikke på Bali og det nærmeste spisested er aldrig langt væk. 
    Kulinariske oplevelser på Gili-øerne: Selvom Trawangan er en lille ø har den mange hyggelige restauranter og caféer, som byder på noget for enhver smag og pengepung. Fra sushi på Ryoshi til indisk på Persona eller fajitas på Tir Na Nog til ovnbagt pizza på Coral Beach. Friskfanget fisk og skaldyr serveres direkte fra grillen med udsigt ud over havet. Kan det blive mere eksotisk? Har du mod på at smage på de lokale specialiteter, kan den lokale ”warung” anbefales. Prøv Kikinovi eller Green Café som ligger ved art marked. Det er både billigt og supergodt.

    Valuta
    Møntfoden i Indonesien hedder rupiah (IDR). Medbring valuta i US-dollars eller euro. Du kan anvende dit Visa eller MasterCard de fleste større steder. Valuta kan veksles i større banker og vekselboder, men der kan forekomme snyd i boderne. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på IDR.