Rejser til Zanzibar
Ud fra Afrikas kyst, knap 50 kilometer fra Tanzanias fastland ligger Zanzibar, en koralø i Det Indiske Ocean med de mest vidunderlige strande. Her finder du en afslappet og gæstfri lokalbefolkning, en smeltedigel af afrikansk og arabisk kultur og ikke mindst nogle af de bedste undervandsoplevelser, du kan få i Det Indiske Ocean – måske i hele verden. En rejse til Zanzibar er oplagt for dig, der gerne vil kombinere kultur og afslapning på din ferie.
De sublime strande er Zanzibars største attraktion og gør øen perfekt til daseferie på langs. Her kan du tage hen hele året (dog fraråder vi de regnfulde måneder april og maj) og nyde varmen og det lokkende vand.