Khao Lak Gynge Paa Strand

Rejser til Khao Lak

Skønne strande og store naturoplevelser

En rejse til Khao Lak i Thailand er for dig, der vil slappe af på skønne sandstrande, og som samtidig vil have mulighed for at krydre ferien med bl.a. naturoplevelser i Khao Sok nationalparkens jungle. Få inspiration til din Khao Lak-rejse her.

Hvor ligger Khao Lak?

Khao Lak ligger på fastlandet i Thailand ca. 1½ times kørsel nord for lufthavnen på Phuket. Khao Lak er i virkeligheden en lang kyststrækning ud til Andamanerhavet med en række landsbyer og strande. Fra den største by i Khao Lak, der praktisk nok også hedder Khao Lak, er der 73 km til lufthavnen på Phuket.

Hvor er de bedste strande i Khao Lak?

Der er 9 hovedstrande i Khao Lak. Den bedste strand i Khao Lak er dog i høj grad et spørgsmål om din smag og dine ønsker til din ferie. Hvis du bevæger dig fra syd mod nord, kan du som hovedregel regne med, at strandene bliver længere og længere, mens sandet bliver hvidere og finere.

Det lyder jo som om, at det giver sig selv så, men hvis du ønsker lidt liv og butikker omkring dig i stedet for bare masser af ro, så er det mod syd, du skal holde ferie i Khao Lak. Uanset hvor du vælger hotel i Khao Lak, er der dog aldrig mere end 20 minutter at køre til lidt byliv. Og ingen steder møder du det egentlige natteliv, som du måske kender fra visse områder på Phuket.

Khao Lak - hvor skal man bo?

Der findes et stort og mangfoldigt udvalg af hoteller i Khao Lak fra små intime hoteller til store resorts – og i alle komfortklasser. Nogle er skabt til romantisk ferie for to, mens andre er perfekte, hvis du rejser til Khao Lak med børn. I Profil Rejser håndlukker vi de bedste ud fra kvalitet, stemning og beliggenhed, og din rejserådgiver skræddersyr rejsen til Khao Lak ud fra dine ønsker til hotellet selv og til strand og liv omkring dig.

Udvalgte hoteller i Khao Lak

Over Strand Og Fyrtaarn Ved Solnedgang

Hvornår er bedste sæson for rejser til Khao Lak?

Den bedste tid på året at rejse til Khao Lak er fra november til april. Du kan forvente samme vejr i Khao Lak som på Phuket kort derfra.

Læs mere om vejret på Khao Lak

Sol og regn i Khao Lak

Gennemsnits temperatur

29-31

Gennemsnits nedbør

4-30+

Attraktioner og seværdigheder i Khao Lak

De største attraktioner i Khao Lak er strandene og roen. Nyd at bade i Andamanerhavet, at slentre afsted i vandkanten, nyde god thailandsk mad på lokale restauranter og bare være sammen under Thailands sol. Men der er samtidig store seværdigheder at tage til på udflugter fra Khao Lak.

Snorkling ved Surin- og Similan-øerne

Er du til snorkling og dykning, kan du tage en udflugt til Surin- eller Similan-øerne. Det tager cirka 1½ time at sejle derud, og du kan samtidig gå i land og se de smukke øer til fods. Der er begrænset adgang til Similan National Park, så tal med os om arrangerede ture dertil.

Junglen i Khao Sok National Park

Det er oplagt at besøge Khao Sok National Park, der er en af Thailands fineste og ældste regnskove. Du kan sejle på floderne og over den store Cheow Lan-sø og vandre i regnskoven på udkig efter aber og fugle. Den måske største seværdighed i Khao Sok National Park er elefantlejren Elephant Hills, hvor rehabiliterede arbejdselefanter nu nyder et godt liv med masser af mad og omsorg. Hør om overnatning her og i telte på flydende pontoner på søen. Se mere her: Elefanter, jungleliv og paradisstrande

Takua Pa Old Town

En del af Khao Lak er området Takua Pa, hvor byen af samme navn er et besøg værd. Området var vigtigt for tin-industrien i første halvdel af 1900-tallet, hvor flere udenlandske selskaber udvandt råstoffer. Eventyret sluttede i '80'erne, og i dag er aktiviteterne overtaget af plantager med bl.a. gummi. Tilbage er dog tydelige tegn på den rigdom og aktivitet, industrien førte med sig. Nyd at slentrer gennem de smukke gader i Takua Pa Old Town med den typiske fusion af kinesisk og europæisk arkitektur, som du også finder i Phuket Old Town. Der er søndagsmarked i byen, men noget at se på alle dage fra gadeliv til kinesiske templer og helligdomme.

 

Hylde Med Vores Kataloger

Skræddersyet specielt til dig

Fortæl os om dine rejseplaner, så finder vi de bedste muligheder, der opfylder netop dine ønsker og behov. Når du har sendt forespørgslen, kontakter vi dig hurtigst muligt til en indledende snak om din rejse.

Få et tilbud Ring til os: 77 33 55 00
Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.