Mor Med Sine Sønner Kigger På Kort

Praktisk information om Réunion

Praktisk information om Réunion

Ankomst

Hvis du har bestilt transport til hotellet eller leje af en bil, så skal du efter toldkontrollen forlade ankomsthallen, gå over vejen og henvende dig på vores samarbejdspartners kontor, Connections Réunion. Her får du materiale, oplysninger mv., som du har brug for på din rejse til Réunion.

Check in på hotellerne er oftest først muligt i starten af eftermiddagen. Ankommer du før, og er værelset ikke er klar, kan du opbevare din bagage i receptionen.

Hjemrejse

Hvis du har bestilt transport til lufthavnen, henter vores lokale samarbejdspartner dig på hotellet. Du får tidspunktet at vide enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen. Normalt har du værelset til sidst på formiddagen.

Skal du først rejse om aftenen, og ønsker du derfor at beholde værelset lidt længere, kan du ofte betale for dette hjemmefra. Alternativt kan du spørge på hotellet, om det er muligt at beholde værelset til afrejse.

Pas og visum

Du kan se pas- og visumregler på din rejseplan. Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar at tjekke op på reglerne for visum, da det kan ændre sig med kort varsel.

Vaccinationer

Inden rejsen bør du sikre dig, at du har evt. anbefalede eller påkrævede vaccinationer. Vi anbefaler, at du kontakter din læge eller søger oplysninger på: www.rejseklinikken.dk

Rejseforsikring

Vi håber ikke, du får brug for det på din rejse til Réunion, men vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der dækker såvel tyveri og beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.

Profil Rejser samarbejder med Gouda Rejseforsikring, og har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, hjælper vi gerne.

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Réunion varierer alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid.

Sommer: +2 timer / Vinter: +3 timer.

Påklædning

På Réunion kan du kan gå klædt, (næsten) som du har lyst til. Dvs. shorts, badetøj, bare tæer – ingen problemer. Det kan være en god idé at medbringe lidt lunere tøj til evt. kølige aftener i bjergene og til at ”beskytte sig mod” aircondition.

Valuta og kreditkort

Den lokale valuta er Euro, og du kan bestille Euro i banken eller hos et vekselbureau inden afrejsen. Mange hæveautomater i Danmark har også Euro.

Vi anbefaler, at du lidt med hjemmefra, så du har kontanter ved ankomsten. Du kan hæve og veksles penge i lufthavnen og i hæveautomater. Ligeledes kan du benytte kreditkort på de fleste hoteller samt i større restauranter og forretninger.

Drikkepenge

Drikkepenge forventes ikke på Réunion.

Elektricitet

Réunion har 230 volt som i Danmark og benytter samme stiktyper.

Vand

For at være på den sikre side anbefaler vi, du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.

Profil Rejser ønsker en god rejse!

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.