Hotel i Agadir, Marokko

Riad Villa Blanche

Riad Villa Blanche, Agadir, Marokko

Riad Villa Blanche er et af Agadirs få boutique-hoteller. Det er opbygget som en traditionel riad, der på arabisk betyder "have". Det har med sin smagfulde stil en personlig charme, som du ikke finder på de større hoteller. Flere af værelserne har balkon og udsigt mod stranden, der kun er en kort gåtur fra hotellet.  

Riad Villa Blanche har både udendørs- og indendørs pool, restaurant og en skøn spa, hvor du kan slappe og blive forkælet.

Riad Villa Blanche

(Officiel hotelkategori 4 stjerner)

Med sin smukke arkitektur, frodige have med pool og blot 28 værelser, byder Riad Villa Blanche på den atmosfære du drømmer om, når rejsen går til Marokko. Oveni det kan du tilmed nyde masser af forkælelse.

Hotellets spa har en stor indendørspool og kan tilbyde flere behandlinger og skøn massage. Lad stressen forsvinde og find din indre ro.

Poolområdet er omgivet af palmer og eksotiske blomster. Her kan du snuppe en dukkert eller slappe af med en god bog. I kølige perioder er poolen opvarmet.

Alle værelser har balkon eller terrasse. Enten med udsigt til gårdhaven, pool eller mod stranden, der ligger ca. 500 m fra hotellet. Den traditionelle marokkanske stil er suppleret af moderne faciliteter på værelset, så du har både tv, minibar, aircondition og WiFi.

En overdådig morgenmad serveres inde eller ude alt efter årstiden. Aftensmad kan indtages i hotellets egen restaurant, La Villa Blanche, som serverer Middelhavsretter inspireret af det franske køkken. Du kan også gå en aftentur langs strandpromenaden til marinaen, hvor du finder flere gode restauranter at vælge imellem. 

  • Lufthavn: 20 km
  • Centrum: 3 km

Faciliteter

  • Pool
  • Restaurant
  • Bar
  • Spa
  • Hammam
  • Fitness
  • Mulighed for Wi-Fi
  • Aircondition
  • Minibar

Relaterede rejser

Andre hoteller i Marokko

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.