Om rejsen
Baraza Resort & Spa Zanzibar er et svenskejet familiehotel, hvor du er sikret en ekslusiv strandferie i smukke omgivelser. Hotellets beliggenhed findes næsten ikke bedre – det ligger nemlig ved den smukke Bwejuu-strand, som er kåret som én af verdens bedste af det anerkendte rejsemagasin Condé Nast Traveler. Den lange hvide strand med det pudderbløde sand strækker sig så langt øjet rækker.
Det smukke boutique hotel består af kun 30 villaer, som alle har egen plunge pool på terrassen og er på hele 148-254 m2. Villaerne ligger spredt i en tropisk have, hvor hundredevis af palmetræer og farvestrålende bougainvilleaer skaber en fredfyldt stemning. De hvidkalkede bygninger er indrettet med svungne buer i klassisk swahili-stil med håndskårne ornamenter, håndlavede møbler, smukke tekstiler og karakteristiske lygter.
Zanzibars størrelse er ganske beskeden – kun ca. 40x85 km. Derfor kan du også nemt tage på udflugter rundt om på øen og opleve både krydderiplantager, de sjældne røde colobus-aber i Jozani nationalpark, og hovedstadens gamle bydel Stone Town, hvor fortid og nutid smelter sammen i et charmerende virvar af kryddeributikker, kaffeboder og smukke bygninger fra kolonitiden.